Efterskoler med eSport på programmet har succes

Efterskoler med eSport på programmet har succes

8. september 2018 0 Af Redaktion

Flere efterskoler har tidligere haft lidt svært ved at tiltrække elever. Den udvikling bliver dog vendt, når efterskolerne tager eSport på skoleskemaet.

 

Flere og flere efterskolertilbyder eSport som linjefag. Faktisk tilbyder hver fjerde efterskole i dag eSport som valgfag eller linjefag, og pladserne er populære og bliver hurtigt fyldt. Generelt er eSport i stor fremgang i Danmark. De unge har længe kendt til sporten, men nu er deres forældre og andre voksne også blevet opmærksomme på det populære fænomen, hvor unge og voksne konkurrerer i computerspil eller spil på konsol.

 

Faktisk er sSport i dag så populært, at præmiesummerne i de største konkurrencer nemt kan overgå, hvad verdensmestrene kan vinde i tennisturneringer eller de store golfturneringer. På verdensplan følger mere end 300 millioner fans med, og i Danmark har vi nogle af verdens bedste gamere.

 

Efterskoleelever bliver dygtigere til Counter-Strike

Counter-Strike er blandt de mest populære inden for eSport. Spillerne er på hold, og de spiller enten terrorister eller anti-terrorister, som skal forhindre terroristerne i at placere en bombe eller holde gidsler fanget. For at blive dygtig kræver spillet en stor grad af samarbejdsevne, koncentration og et vist engelsk sprogkundskab.

 

eSport efterskolerne i Danmark lokker de unge til med en kombination af obligatoriske fag og masser af tid til computerspil i nye gaming-lokaler. Eleverne lærer at analysere spillet, forbedre deres taktik, teknik og samarbejdsevne. Samtidig bliver de opfordret til at være fysisk aktive, så de får strukket musklerne ud og får en bedre præstationsevne til timerne foran skærmen.

 

Skal man have et særligt niveau for at tage på eSport efterskole?<

Nogle eSport efterskoler stiller krav til, at eleverne skal have et vidst niveau for at blive optaget på skolen. De afholder optagelsesprøver og er kun for de allermest ambitiøse.

 

Andre efterskoler har åbent for elever på alle niveauer – uanset om du allerede er ret god eller kun lige er begyndt at drømme om at blive det. Her er adgangskravet blot, at du brænder for sporten og er villig til at arbejde med din teknik og fysiske træning for at blive bedre.

 

Unge ambitiøse undervisere

Flere af eSport efterskolerne ansætter undervisere, som selv er unge aktive spillere. Halstedhus Efterskoles eSport linje bliver eksempelvis undervist af Lasse ”Anakin” Hansen, som har været aktiv topspiller. Han træner nogle af de bedste danske hold i Counter-Strike og lærer efterskoleeleverne, hvordan de også kan blive en del af et stærkt hold.