Årets smukkeste hårtrend
Dette års mest populære farveteknik er den smukke balayage. Tusindvis af kvinder har allerede ladet deres hår forvandle med skønne naturlige nuancer, der skaber et smukt farvespil i håret. Denne tendens har i år vundet stor indpas i de danske frisørsaloner, men faktisk har farveteknikken præget verdens hårmode i over tyve år. Teknikken er oprindeligt en fransk opfindelse, som de franske frisører for længst har lært at mestre. Den store popularitet i resten af verden skyldes blandt andet, at kendisser som Jessica Alba og Jennifer Lopez svinger netop denne farveteknik i deres prægtige lokker. Og det er slet ikke uden grund. Hårtrenden har nemlig en fuldkommen unik wow-effekt, som kan få de fleste til sukke efter en perfekt balayage.
Hvad er balayage?
Ordet balayage er fransk og betyder ”strøg”. Det er en farveteknik, hvor frisøren maler hårfarven direkte på håret med en pensel. Med de fine penselstrøg opnås et mere naturlig farvespil. Modsat farvning af reflekser, ser man her ikke samme store kontraster i håret, men derimod en mere glidende overgang mellem hårets forskellige farver. Hårfarven pensles med balayage teknikken ikke helt til hårrødderne, hvilket gør at hårets bund ofte fremstår mørkere end resten af håret.
Undgå udgroninger
Gennem farveteknikken balayage undgår du markante udgroninger. Dette skyldes, at farveteknikken komplimenterer din hårbunds naturlige farve. Derfor behøver en balayage farvning ikke, at plejes på samme måde som en normal hårfarvning. Dette betyder, at du kan sparepenge og meget tid på at vedligeholde dit hår, da en balayage vil komplimentere og skjule dine naturlige udgroninger.
Hvordan udføres farvningen?
Det er ikke alle frisører, som kan udføre den smukke balayage teknik. Det kræver et dygtigt håndelag, at kunne skabe et skønt og naturligt farvespil i håret. Nogle frisører anvender kun en pensel til at udføre behandlingen, mens andre adskiller håret med vat for at sikre, at afblegningen ikke smitter af i den resterende del af håret. Balayage kan laves i både langt og kort hår. Om du har glat eller krøllet hår, er heller ikke af betydning. Farveteknikken kan udføres for dig, der i forvejen har en lys eller mørk hårfarve. Det hele afhænger af din frisørs evner til at skabe et smukt og naturligt look for dig og dit hår. Det er derfor vigtigt, at du finder en frisør, der forstår sig på at skabe en perfekt balayage.
Match efterårets farvespil
Gå efterårets farver i møde med et naturligt og sundt farvespil i dit hår. Lad dig inspirere af skovenes smukke nedfaldne blade og de mange brunlige nuancer. Du kan både vælge en balayage i kolde eller varmere toner. Hvis du har svært ved at beslutte, hvilken tone der passer til dig. Så kan det anbefales, at du tager et kig på dine smykker. Bruger du primært sølvfarvede smykker, bør du måske overveje et koldere look til din balayage, da dette matcher smykkerne bedst. Bruger du omvendt hovedsageligt guld smykker, bør du vælge en varmere tone til farvningen. På den måde sikrer du bedst et fuldendt og naturligt look.