Forårets modetendenser er landet – det skal du gå efter i 2018

Forårets modetendenser er landet – det skal du gå efter i 2018

15. december 2017 0 Af Redaktion

I dette forår kommer vi til at se forskellige tendenser, som vi med stor fordelagtighed kan bruge langt ind i foråret og også senere ud på året. Med andre ord, vi kan med god grund smide penge efter de nye tendenser, og vide os sikre på, at vi kan bruge det i lang tid.

Vi kigger nærmere på nogle af de tendenser, som foråret vil byde på.

6 modetrends du skal shoppe dette forår

Hverdagslækker
Less is more er hvad du skal gå efter, hvis du ønsker at være hverdagschik. Tilsæt en cool T-shirt med en blød strik og et par brede bukser. Gå efter basis-items i en lækker og god kvalitet og mix dem i en smart kombination af blide farver og rene silhuetter.

Tern og striber
Gå foråret i møde med tern og striber i et mix af forskellige størrelser og farver. Ønsker du et mere afdæmpet look, men vil stadig gerne iklæde dig striber eller tern, så gå efter en smart blazer med tilhørende bukser i et stribet design og tilsæt dertil en hvid enkel T-shirt.

Flower-power
Vi kommer ikke uden om blomstertendensen, og særligt ikke dette forår, hvor den er kommet for at blive. De fleste blomsterprint kan bruges hele året rundt i forskellige kombinationer af lette strikbluser eller en løs nederdel.

The Lady in Red
Vi vil til foråret igen møde den hotte røde farve, som både er toptjekket at iklæde sig fra top til tå, men som også er super sexet at påføre på læberne, helt enkelt, sammen med en sort kjole til fest eller en hverdagsstrik og et par skinny jeans på arbejdet.

Sporty chik
Både hos mændene og kvinderne kommer vi igen i år til at se en modetendens fra sportens verden. Hættetrøjer, der sættes sammen med en løs nederdel, eller maxikjoler i en kombination af et par sporty sneakers i pastelfarver.

Flæser
Vi vil komme til at opleve flæser på de mange forårskollektioner i butikkerne. Overdele, underdele og kjoler. Flæserne findes i forskellige ”størrelser” så find ud af, hvilken retning af størrelse, du er mest til og mix med feminine og enkle designs for et let og smukt forårslook.