Sådan vælger du den rigtige festkjole
Du kender helt sikkert det der med at stå med invitation til årets fest i hånden, men du aner ikke, hvad du skal tage på. Du vil jo rigtig gerne gøre et godt indtryk og selvfølgelig skal både hår, makeup og ikke mindst kjolen sidde lige i skabet. Derfor vil du selvfølgelig være helt sikker på, at kjolen sidder helt perfekt på dig, og du er derfor i tvivl om, hvilken kjole du bør gå efter.
Du skal selvfølgelig sørge for at kjolen passer til festens anledning. Er det for eksempel et bryllup, du skal til, må kjolen gerne være lidt ekstra fin end ellers. Skal der danses meget til festen, vil det helt klart have sin fordel at kjolen er kort. Med en kort kjole vil du nemlig nemt kunne give den gas på dansegulvet, og du vil kunne fremhæve dine lange flotte ben.
Vælg kjole efter din kropsfigur
Det er selvfølgelig vigtigt, at du vælger en kjole, der klæder din figur. Derfor skal du også vide, hvilke kjoler der lige netop klæder din figur.
- Æbleform
Er du æbleformet, skal du sørge for at fremhæve din talje. En A-formet kjole der sidder til over brystet og som går ind i taljen vil give dig mere timeglasform og vil derfor klæde dig bedst. - Pæreform
Er du pæreformet, skal du sørge for at fremhæve dit bryst samtidig med, at du lader kjolen hænge løst ned over hofterne og din bagdel. En kjole med udskæring vil trække opmærksomheden opad, og du vil på den måde skabe symmetri i din figur. - Rektangel
Har du form som et rektangel, kan du med fordel være en A-formet kjole, der går ind i taljen. På den måde skaber du en talje. - Timeglasfigur
Har du en timeglasfigur, kan du nemt bære tætsiddende kjoler. Kjolen i sig selv vil fremhæve din symmetri og smalle talje.